Brug din vinter på at få inspiration til din lille have

Vinteren er mørk og kold, og du har nok ikke meget lyst til at være ude. Men så sæt dig en vinterdag, med en kop varm kaffe og en ordentlig stak havebøger, og bliv inspireret til det kommende haveår.

Det er en super god ide at gå i gang med at få inspiration og lægger haveplaner for det kommende års haveaktiviteter, når det er vinter.
Jeg længes altid efter sommer og sol og haveliv hele vinteren, og så snart de første vintergækker titter frem med deres små hvide klokker, jubler jeg i hele kroppen.
Så glæder jeg mig endnu mere til at komme i gang med at lægge blomsterløg og så grøntsagsfrø. Og så er det dejligt, at finde ud af hvad jeg vil have og lave i min lille have, når det bliver varmere.

Sæt dig med en blok, computer eller andet, du kan skrive på, og tænk over, hvordan det gik med din have sidste år.
Noter det ned, der gik godt, hvilke planter du lykkedes med, og som du var rigtig glad for at have i din have.
Og noter også det ned, der ikke gik så godt, og som du vil lave om på, eller slet ikke have i din have, i det kommende år.

Skriv ned, hvilke planter du skal ud at købe, hvilke frø du skal sætte til forspiring, og hvornår de skal det. Gå eventuelt et smut ud i haven og kig på drivhuset, på potter og krukker, på havemøblerne og på alle de andre genstande, og se, om noget er i stykker og skal laves eller måske skiftes ud. Og skynd dig så ind til i varmen til kaffen igen.
Skriv også ned, hvis du skal have fjernet eller omplaceret nogle planter, så du allerede nu kan danne dig et overblik over det, du skal lave, når det bliver forår.

Det er godt at notere i din kalender, hvornår du skal udføre de forskellige gøremål i din have, så du ikke glemmer noget vigtigt. Men du skal heller ikke lægge en så stram plan, at du kommer til at se havearbejdet som en sur pligt – det må endelig ikke ske!
Så husk at give dig selv mange åndehuller i kalenderen, hvor du bare kan nyde din have, ligesom den er.

Det er dejligt at sidde og tænke på, hvordan haven er at være i, på hvordan den ser ud igennem de skiftende årstider, og på alle blomsterne, buskene, græsstråene og grøntsagerne. Og det der dejligt at tænke på alle de hyggelige timer, der venter forude i haven det kommende år.
Det er da lige til at blive rigtig glad over :0)
Del med dine venner:

Tags: , , , ,

Trackback from your site.

Maria Erica Jensen

Haveentusiast, med stor forkærlighed for små haver. Jeg bliver meget inspireret af små, lokale haver, når jeg rejser rundt i verden. Og så kan jeg rigtig godt lide genbrug, personlighed og innovative idéer, når jeg lægger haveplaner.
Den lille have

Den lille have

Havebloggen, hvor du kan finde gode tips og idéer til din egen lille have.
“Den lille have” er en haveblog skabt og skrevet af mig, Maria Erica Jensen. Alle billederne, du ser på bloggen, er taget i min egen lille have, hvor også tipsene og idéerne er opstået og afprøvet.

Jeg håber, at jeg kan inspirere dig med mine blogindlæg, og hvis du endnu ikke selv har en lille have, så må du endelig ikke tøve med at kaste dig ud i det, og det uanset om du har en altan, en gårdhave, en kolonihave eller “blot” en lille vindueskarm – havelivet er for alle, selv for dig, der bor i den mindste lejlighed midt i byen.

Del med dine venner: