Forspiring af peberfrugt og auberginer

Forspiring af peberfrugt og auberginer

Forspiring af peberfrugt og auberginer skal meget gerne gøres i februar eller marts måned, fordi det er planter, som bruger lang tid på at udvikle sig. Så for at de kan sætte frugt i rimelig tid til sommer, skal de forspires tidligt på året.

Men det gør jo heller ikke spor, for i februar og marts glæder vi os jo som små børn til at komme i gang med at lave havearbejde.
Sådan har jeg faktisk haft det siden engang i januar i år, så det er bare dejligt, at nogle planter skal forspires i de første måneder af det nye år.

Continue Reading

Udplantning af grøntsager

Udplantning af grøntsager – og solsikker

Sidst i maj og først i juni kribler det i fingrene for at udplante alle de forspirede planter, man har lavet. Men så er det, at du skal have tålmodighed, for udplantning af grøntsager må ikke gøres for tidligt.

I år har jeg forspiret en hel række grøntsagsplanter, som skal udplantes i løbet af maj og juni.
Jeg har tomater, agurker, squash, græskar, okra, auberginer, peberfrugt, chili, broccoli, kålrabi, porrer, bønner og kål, og der er mere end en slags og antal af hver plante. Så min stue, mit køkken og mit soveværelse ligner efterhånden fuldvoksne drivhuse, og jeg glæder mig til, at planterne kan flyttes ud.

Continue Reading

Blomster i april

April måned byder blandet andet på stolt knejsende påskeliljer, perlehyacinter og martsvioler – det er meget de blå og gule blomster, der i min have lige nu. Det regner en del, og derfor er havens blade grønne, friske og rigtig forårsagtige. Ind imellem er der skønne tidspunker med varm sol, hvor jeg kan sidde og nyde udelivet med en god kop kaffe til synet af fine blomster.

Nu er det slut med vintergækker og krokus, og pladsen er blevet overtaget af solskinsgule påskeliljer, der vugger i takt med forårsvinden på deres tynde stængler.

Continue Reading

Blomster i marts

Så blev det marts og tid til en billedserie om blomster i marts her på bloggen. Solen er kommet mere frem, dagene er blevet længere, og det gode forårsvejr har vist sig ind imellem. Forårsblomsterne blomstrer lystigt i vores små haver rundt om i landet, også i min lille have.

Vintergækkerne er helt på toppen lige nu, og jeg har heldigvis en pæn portion af dem rundt omkring i haven. Jeg har lige fundet ud af, at jeg også har lidt af de skrøbelige dorothealiljer, som ligner vintergækker rigtig meget. Begge slags er skønne forårsbebudere.

Continue Reading

Spis ude i din lille have

Spis dine måltider ude i din lille have så ofte som overhovedet muligt – det er en skøn måde at bruge din have på.

Her sidst i maj synes jeg, det er fantastisk dejligt at være ude i min lille have, når solen skinner, så det nærmest virker, som om det er sommer. En af de ting, jeg holder allermest af på denne tid af året, er at spise udendørs.

Continue Reading