Jeg er netop hjemvendt efter tre ugers ferie i Sydøstasien, og der er sket lidt i den lille have i mellemtiden … 

Havebedet, hvor jeg såede radisser, forårsløg og gulerødder, ser noget anderledes ud, end da jeg tog på ferie.
Radissernes blade er blevet 60-70 cm høje, og selve radisserne er nu store knolde; dog kan de sagtes spises, de har bare ikke længere den der lidt stærke smag.

Ukrudt! Du godeste! Åh nej! Det er da frygteligt! Eller hvad …?

Hvad er ukrudt egentligt?
De planter, der står på de forkerte steder i din lille have, er ukrudt. Så enkelt er det.

Så er det tid til at plante friske krydderurter i den lille have.

Nu er det tid til at friske den lille have op med fine krydderurter, og i dag var jeg på indkøb i den lokale planteskole.

Så er hindbærrene, stikkelsbærrene og skovjordbærrene plukket og spist. Og sikker herligheder de indgik i (hvis man altså selv må sige det om egne frembringelser i køkkenet).

Eftersom min have ikke er fyldt med bærbuske, men som nævnt tidligere kun er velsignet med en enkelt eller to buske af ovenstående nævnte bærtyper, er det begrænset hvor store mængder frugt, der kan høstes.
Derfor har jeg købt små tærteforme, så jeg kan lave små men delikate frugttærter og således få det maksimale ud af bærerne i mine lille have.

Nu er det tid, nu er ribsene på min opstammede ribsbusk røde, modne og utroligt lækre.

I går plukkede jeg så næsten alle ribsene (lod lidt blive tilbage til min mand, der bare elsker friske ribs), for jeg havde planer med dem. Der var i alt 450 g ribs på busken, ret imponerende synes jeg.

I går piskede regnen ned, og jeg besluttede, at jeg ikke skulle arbejde i haven … Så i stedet for satte jeg mig foran computeren og fandt et par billeder fra min allerførste have.

I 2004 boede jeg i Aarhus. Jeg havde en fin lejlighed på 4. sal med altan, som var cirka 2 kvadratmeter. Så jeg måtte naturligvis ud at købe tre altankasser, hvori jeg blandt andet såede salat og radisser.