Grøntsager og høsttid i den lille have
Det er blevet høsttid i den lille have, og hver dag er der nye grøntsager lige til at plukke af eller grave op. Simpelthen direkte fra have til mave.
Fra cirka midt i juli har den lille have bugnet af grøntsager, som jeg dagligt har høstet af.
Det er dog sådan, at når du har en lille have, så rækker gulerødderne, radisserne og ærterne ikke til mange uger. Men at få friske, hjemmedyrkede grøntsager hver dag fra sin egen have er altså helt fantastisk.
Så hvad høster jeg så i min lille have i år?
I år har jeg haft god succes med at dyrke kartofler i spande. Jeg har både brugt de der nye, smart kartoffelspande med en inderspand og en yderspand, og så har jeg også haft kartofler i en helt almindelig spand.
Begge dele har fungeret rigtig godt, og jeg har ud af 3 spande haft kartofler til 5-6 dejlige middage for 2-4 personer.
Nøj, hvor er det lækkert at sætte tænderne i en nyoptrukket gulerod!
Af en eller anden grund valgte nogle af mine gulerødder at gå i stok tidligere på sæsonen, hvorfor de blev træede og derfor uspiselige. Men de gulerødder, der blev tilbage, er store og flotte og rigtig gode. Mine rødbeder er på toppen lige nu – endelig! Jeg elsker rødbeder, og de kan holde til at stå ude i haven til sent på efteråret. Derfor er de rigtig gode at have mange af i din lille have, så du kan gå og høste af dem, selvom det regner og rusker og er koldt i vejret.
Der har været et hav af ærter på ærteplanterne i år, og jeg er faktisk i færd med at dyrke andet hold ærteplanter. Sidste år opdagede jeg jo, at man godt kan nå at have 2 hold ærter i sin lille have, hvis man bare er ude i god tid. Så i år gør jeg forsøget, og foreløbig tyder alt på, at det nok skal lykkes.
Jeg har sået både de tynde sukkerærter og de tykke marværter. Det har ikke været et godt bønne år hos mig, da de små bønneplanter blev spist af dyr, så snart jeg vendte ryggen til. Men også der har jeg sået en sen portion, og det ser ud til, at jeg kan høste bønner om et par uger (håber jeg da).
I foråret købte jeg squashfrø i et supermarked i Berlin, og da jeg ikke tidligere har haft den store succes med squash i haven, regnede jeg ikke med, at de ville blive til noget særligt.
Det var godt nok også en lille squashplante jeg plantede ud i grøntsagsbedet 1. juli, men så kom varmen, og jeg skal da love for, at den tog fat.
Nu har jeg en kæmpe squashplante, som giver så mange frugter, at jeg næsten ikke kan følge med med opskrifter og nye idéer til mad med squash.
Det er utroligt lækkert med squash i haven – det er helt sikkert en grønsag, jeg også vil så i fremtiden. Og så er der løg. Flotte skalotteløg, der blev sat d. 24. april, og som var klar til at blive høstet af d. 10. juli.
De har virkelig været samarbejdsvillige, skalotteløgene, og der er heldigvis ikke gået fluer eller andet utøj i dem, som der vist nok ret let kan ske.
Jeg har brugt en del af løgene i løbet af sommeren, og nu har jeg høstet de sidste og hængt dem til tørre, så de bedre kan holde sig indendøre.
For første gang har jeg drueagurker i min lille have. Det havde vi nemlig i min barndomsurtehave, og det var sjovt at være med til at sylte agurker, som vi kunne spise af hele vinteren.
Jeg har da også allerede syltet et par glas, både en almindelig sød/sur-syltning og så en thai-inspireret syltning med citrongræs, ingefær, galangarod og limeblade. Det er kun fantasien, der sætter grænser – også for syltning ;0) I drivporten går det ret langsomt i år. Godt nok plukker jeg dagligt flere agurker, men tomaterne er ikke blevet røde endnu. Jeg tror ikke, det varer længe, før jeg kan høste tomater, men *uf* hvor gad jeg godt, at de blev røde og modne nu.
Grøntsager bliver i det hele taget sent klar til at blive høstet i år – ja, sådan er det også med frugt – i hvert fald et par uger senere end de sidste par år.
Men det er jo det med naturen, det er den, der bestemmer over sol og regn, og det kan vi jo ikke gøre det mindste ved.
Vi kan bare glæde os, når vi går ud og plukker og høster grøntsager i vores små haver, på vores altaner eller i vores vindueskarme. Det er simpelthen guld fra egen have.

Del med dine venner:
Tags: Agurker, Ærter, Bønner, Bybonde, Drivhus, Grøntsager, Tomater, Urban Gardening
Trackback from your site.
Maria Erica Jensen
Haveentusiast, med stor forkærlighed for små haver. Jeg bliver meget inspireret af små, lokale haver, når jeg rejser rundt i verden. Og så kan jeg rigtig godt lide genbrug, personlighed og innovative idéer, når jeg lægger haveplaner.