Sæt krukker med blomster op i højden i din lille have

Det er en rigtig god idé at sætte krukker med blomster op i højden i din lille have. Det ser flot ud – og så gør du noget rigtig godt for insekterne.

Når du sætter krukkerne med blomster op i højden, så er der meget mere plads “på gulvet” i din have eller på din altan, som du kan bruge til en ekstra stol eller måske et par krukker med grøntsager … eller til flere blomster. Oven i købet får noget smukt at se på flere steder, end du ellers har.

Så har du en ledig hylde eller plads til en højtsiddende blomsterkasse på din altan, har du et skur eller en carport med fladt tag, så er det med at sætte krukker med blomster derop – insekterne vil elske dig for det.

Insekterne elsker blomster, og jo flere blomster der kommer – både i byerne og på landet – jo bedre leveforhold får de. Og dertil kommer, at vores omgivelser jo bliver meget smukkere at se på, jo flere blomster der er.

Krukker med blomster på taget

Det er så vigtigt, at vi passer godt på vores insekter, for de betyder faktisk meget for os mennesker. Det er jo for eksempel insekterne, der utrætteligt kommer og bestøver dine frugttræer og frugtbuske hvert forår, og mange insekter er med til at nedbryde gammel frugt og grønt – og endda også med til at nedbryde døde dyr i naturen.
Desuden er der i flere byer oprettet by-bistader, som producerer lækker honning. Og hvem vil ikke gerne have besøg af sommerens smukke sommerfugle i blomsterne på sin altan eller i sin lille have?

Jo, det er bare med at vi alle sammen gøre noget godt for insekterne, og ved at plante flere blomster og bruge hylder og tage og dets lige til at sætte dem på, jo flere blomster kan vi plante, og jo bedre liv får vores insekter.

På forhånd mange tak fra insekterne og fra mig, Maria :0)

Del med dine venner:

Tags: , , , , ,

Trackback from your site.

Maria Erica Jensen

Haveentusiast, med stor forkærlighed for små haver. Jeg bliver meget inspireret af små, lokale haver, når jeg rejser rundt i verden. Og så kan jeg rigtig godt lide genbrug, personlighed og innovative idéer, når jeg lægger haveplaner.
Den lille have

Den lille have

Havebloggen, hvor du kan finde gode tips og idéer til din egen lille have.
“Den lille have” er en haveblog skabt og skrevet af mig, Maria Erica Jensen. Alle billederne, du ser på bloggen, er taget i min egen lille have, hvor også tipsene og idéerne er opstået og afprøvet.

Jeg håber, at jeg kan inspirere dig med mine blogindlæg, og hvis du endnu ikke selv har en lille have, så må du endelig ikke tøve med at kaste dig ud i det, og det uanset om du har en altan, en gårdhave, en kolonihave eller “blot” en lille vindueskarm – havelivet er for alle, selv for dig, der bor i den mindste lejlighed midt i byen.

Del med dine venner: