Selv jeg kan få dem for store
Nogle gange støder man på gigantiske eksemplarer, som man simpelthen går hen og bliver usikker på, om man kan klare.
Sensommeren og efteråret er edderkoppernes tid, og jeg skal da lige love for, at der er nogle enorme eksemplarer i den lille have og i vores hus. Flotte, langbenede eddekopper der er så store, at jeg ikke ville være helt tryg, hvis jeg blev nødt til at tage dem op i hånden.
Jeg kan generelt rigtig godt lide edderkopper, men ind imellem er der som sagt nogle af dem, som selv jeg synes, er for store.
Her er et par billeder af store, fine edderkopper fra min lille have og mit hus – god fornøjelse:
Pragteksemplaret her bor i gårdhaven.
Og denne elegante og langhårede edderkop bor i vindueskarmen og køkkenvasken …
… og den ser flot ud på et teglas.
Den store og fine fyr, du ser på blogindlæggets topbillede bor i mit lille, grønne drivhus.
God fornøjelse med dine egne store, flotte edderkopper :0)
Tags: Havens smådyr, Insekter
Trackback from your site.