Sne, drivhus og fuglemad

Når der ligger sne i din lille have, er det med at komme ud og få det værste væk fra drivhustagene. Og husk nu også at sætte mad ud til fuglene.

Så blev det snevejr igen, selvom vi lige havde troet, at det skulle være forår.

Har du et drivhus i din lille have, er det meget vigtigt, at du husker at få fjernet sneen, der ligger på drivhustaget. Vægten af sneen kan ødelægge glasset/pladerne, så det er med at få det væk, før det sker.

Hvis du, ligesom jeg, holder meget af at have fugle i din have, så husk endelig at lægge mad ud til dem. Solsorten er en stor tilhænger af blandt andet æbler, og de mindre fugle er lette at fodre med supermarkedernes fuglebolde, hvis du ikke har tid eller lyst til at lave fuglemaden selv.



Jeg har fundet disse kroge i IKEA til at hænge fugleboldene på grenene med. Krogene er beregnet til køkkenbrug, men de er også super gode som fugleboldeholdere.

Det er meget let at sætte boldene på den ene del af krogen, for derefter at finde en passende gren at hænge den op på med den anden del af krogen. Og så er det let at skifte fugleboldene ud, når de er spist.

Lignende kroge kan købes i forskellige byggemarkeder.



Og husk nu at sætte vand ud til fuglene, for mange af dem lider af tørst, når der ligger sne over det hele.
Del med dine venner:

Tags: , , ,

Trackback from your site.

Maria Erica Jensen

Haveentusiast, med stor forkærlighed for små haver. Jeg bliver meget inspireret af små, lokale haver, når jeg rejser rundt i verden. Og så kan jeg rigtig godt lide genbrug, personlighed og innovative idéer, når jeg lægger haveplaner.
Den lille have

Den lille have

Havebloggen, hvor du kan finde gode tips og idéer til din egen lille have.
“Den lille have” er en haveblog skabt og skrevet af mig, Maria Erica Jensen. Alle billederne, du ser på bloggen, er taget i min egen lille have, hvor også tipsene og idéerne er opstået og afprøvet.

Jeg håber, at jeg kan inspirere dig med mine blogindlæg, og hvis du endnu ikke selv har en lille have, så må du endelig ikke tøve med at kaste dig ud i det, og det uanset om du har en altan, en gårdhave, en kolonihave eller “blot” en lille vindueskarm – havelivet er for alle, selv for dig, der bor i den mindste lejlighed midt i byen.

Del med dine venner: