Nu er det tid, nu er ribsene på min opstammede ribsbusk røde, modne og utroligt lækre.
I går plukkede jeg så næsten alle ribsene (lod lidt blive tilbage til min mand, der bare elsker friske ribs), for jeg havde planer med dem. Der var i alt 450 g ribs på busken, ret imponerende synes jeg.
Og her gik jeg og troede, at alting var fryd og gammen i min lille have … Men så kom jeg ud og kiggede på min stikkelsbærbusk, og så til min store rædsel dette syn, hvor stikkelsbærhvepselarver var ved at spise sig mætte i bladene på min stakkels stikkelsbærbusk.
Det er en rigtig god idé at have frugtbuske i krukker i din lille have – det er nærmest et must.
Jeg har i efterhånden en del år haft stor succes med at have ribs, solbær og stikkelsbær i store krukker.
Jeg købte først opstammede ribs og stikkelsbærbuske, altså frugtbuske der lignede små træer.
De stod (og står stadig) rigtig godt og giver begge godt med frugt.