Urban gardening i Berlin og nye have-gadgets til den lille have

Vel hjemkommet fra en dejlig uge i Berlin, og sprængfyldt med ny energi, vil jeg dele et par ”lille have”/urban gardening-tips og billeder fra den tyske hovedstad med jer. 


Urban Gardening i grønne Berlin
Foråret er et par uger længere fremme i Berlin, og over alt pibler de første små grønne blade frem på byens buske.  

Og som de grønt-tænkende og nyskabende mennesker, som heldigvis mange af berlinerne er, er det ikke et sjældent syn at se havebede (som på ovenstående billede) med nyplantede og nyopvoksede blomster mange steder i byen. Dette billede er fra bydelen Prenzlauer Berg, hvor der virkelig er fokus på det grønne. 

Men der er små haver, parker og bede med dejlige blomster, skabt af bymennesker med grønne fingre og stor skabertrang, overalt i Berlin – og det inspirerer!


En blomsterkasse, som den på billedet, er da lige til selv at gå i gang med; jeg overvejer at lave et par stykker med pæne blomster, og ud på sommeren med spiselige "Kære fodgænger, du må gerne smage"-planter, og sætte op foran mit hjem på vores ikke vildt ”blomster-venlige” gade … 

Spændende nye have-gadgets til min lille have


Nu skal der jo også være tid til lidt shopping, når man sådan er i Berlin. Og sørme om jeg ikke fandt flere butikker med de fineste ting og sager til haven – se bare her: 

* Det foldbare fuglehus: Til højre i billedet kan du se et fuglehus, udført i vandskyende pap (ikke samlet endnu, derfor det lidt ”flade” look” …), som jeg håber vil glæde mine små næbbede venner i haven. Jeg fik det til en lidt heldig pris, og hvis du gerne vil finde et magen til lige her, så prøv at søge på “Kikkerland Foldable Cardboard Birdhouse” i Google og find det der.

* Blomster-bomber: Juhuu – så skal der blomster-bombes! I posen med det blå tryk til venstre i billedet er der fine, runde, tørrede kugler med jord og blomsterfrø, som du kan lægge (fx rundt om i din by), hvor du synes, der mangler blomster – sådan guerilla-gartner-agtigt. 
Du kan selv købe blomster-bomberne her: www.diestadtgärtner.de  ellers laver du dem sådan: Blomsterbomber

* Insekthotel: Jeg har længe gerne ville have et insekthotel, hvor de små kræ kan finde ly for vinteren. Det er en enormt god idé, at vi begynder at passe noget bedre på vores insekter, end vi gør – de er jo vigtige for hele nature, de kære små.
Og så kan du jo have et insekthotel på selv en lille bitte altan. 
Her er et link til en PDF, der forklare, hvordan du selv kan bygge et insekthotel: Insekthotel-PDF

Rigtig godt forår til jer derude ;0)

Del med dine venner:

Tags: , , , , , ,

Trackback from your site.

Maria Erica Jensen

Haveentusiast, med stor forkærlighed for små haver. Jeg bliver meget inspireret af små, lokale haver, når jeg rejser rundt i verden. Og så kan jeg rigtig godt lide genbrug, personlighed og innovative idéer, når jeg lægger haveplaner.
Den lille have

Den lille have

Havebloggen, hvor du kan finde gode tips og idéer til din egen lille have.
“Den lille have” er en haveblog skabt og skrevet af mig, Maria Erica Jensen. Alle billederne, du ser på bloggen, er taget i min egen lille have, hvor også tipsene og idéerne er opstået og afprøvet.

Jeg håber, at jeg kan inspirere dig med mine blogindlæg, og hvis du endnu ikke selv har en lille have, så må du endelig ikke tøve med at kaste dig ud i det, og det uanset om du har en altan, en gårdhave, en kolonihave eller “blot” en lille vindueskarm – havelivet er for alle, selv for dig, der bor i den mindste lejlighed midt i byen.

Del med dine venner: