Urtehavebed – At have en lille urtehave

I år har jeg bygget et urtehavebed i min gårdhave.

Jeg elsker at så små frø, se dem spire, for så til sidst at kunne trække de skønneste hjemmedyrkede grøntsager op og spise dem. Det må være en af de absolut største glæder ved at have en have.
Så udover at have radisser i en altankasse og salat og kål i krukker, samt selvfølgelig tomater med mere i drivhuset, har jeg altså lavet et urtehavebed.

Sidste år havde jeg et lille kartoffelbed (med 20 planter) oppe i græshaven, og året før havde jeg gulerødder og ærter samme sted.
I år skal haven jo renoveres, hvorfor jeg har måttet finde et nyt sted at have grøntsager. Bedet er bygget af små fliser (som jeg havde liggende), og det måler 0,52 m i dybden, 2 m i længden, samt 0,24 m i højden.



Og hvad har jeg så sået i urtehavebedet?
Idéen med at lave sådan et lille urtehavebed virker som en rigtig god, let og givende måde at have urtehave på. Der er:
* Rucola (ses nederst i billedet)
* Tre rækker med rødbeder (af den lille, lækre, runde slags)
* Spinat
* Bønner (vist nok valsk bønne)
* Dild (en af mine absolut krydderurte-favoritter)
* Morgenfruer (spiselige og meget pyntende blomster)
* Buskbønnen Saxa
og endelig:
* Små solsikker (med hjemmehøstede frø fra sidste år)
Del med dine venner:

Tags: , , , , , , , , , , ,

Trackback from your site.

Maria Erica Jensen

Haveentusiast, med stor forkærlighed for små haver. Jeg bliver meget inspireret af små, lokale haver, når jeg rejser rundt i verden. Og så kan jeg rigtig godt lide genbrug, personlighed og innovative idéer, når jeg lægger haveplaner.
Den lille have

Den lille have

Havebloggen, hvor du kan finde gode tips og idéer til din egen lille have.
“Den lille have” er en haveblog skabt og skrevet af mig, Maria Erica Jensen. Alle billederne, du ser på bloggen, er taget i min egen lille have, hvor også tipsene og idéerne er opstået og afprøvet.

Jeg håber, at jeg kan inspirere dig med mine blogindlæg, og hvis du endnu ikke selv har en lille have, så må du endelig ikke tøve med at kaste dig ud i det, og det uanset om du har en altan, en gårdhave, en kolonihave eller “blot” en lille vindueskarm – havelivet er for alle, selv for dig, der bor i den mindste lejlighed midt i byen.

Del med dine venner: